Søren Parmo

Søren Parmo, drengen fra Ribe, der endte som maleren fra Måløv. Eller i virkeligheden er det bedre at sige kunstneren, for gennem det meste at Sørens glorværdige karriere, har han aldrig set begrænsninger i sin kunst, der er blevet overført til alt fra det traditionelle lærred, til alt hvad en snedker kan sætte sammen af vinduespartier, skuffer, klædeskabe til spiseborde, og sågar småkagedåser i aluminium, har i 100.000 af eksemplarer fået prydet Sørens farverige streger, ligesom Lykketrolden, der med sit store smil og udbredte arme, samler midler ind til Kræftens Bekæmpelse.
 
Søren er som de fleste kunstnere ikke glad for at blive sat i kunstnerisk bås, og selv om vi måske kan finde inspiration fra de danske brødre Asgar Jorn og Jørgen Nash, som den franske maler og skulptør Fernand Léger, finder vi hurtigt en anden stil og tanke i Sørens værker, end hvad de store kunstnere oprindeligt frembragte i deres stilarter. Skal vi tilsnige et prædikat til Søren, vil det bedst passende være naiv avantgarde. For Sørens streg serverer ofte virkeligheden på en både humoristisk og naiv måde. Men ikke naiv som i barnets opfattelse, mere brugt som en seriøs fortolkning af ordet, hvor virkelighedens til tider for højtravende tempo og personager sættes ned på et plan, hvor de i virkeligheden mere høre til.
 
Masser af klare farver bearbejdet i impulsivt tempo, men alligevel med omhu og sammensat i figurer og mønstre, der skaber enkle budskaber og humoristiske fortolkninger. Det er Søren Parmo. Kigger vi dybere ind hans pragtfulde værker, begynder vi at forstå hans seriøse side og konstante søgning efter den rigtige farve; Blandingen; Kompositionen. Alt det der gør maleriet mere opslugende og som fængsler os. Det ser enkelt ud, men intet sker tilfældigt og dybden i Søren Parmos værker, har frembragt stærke følelser på direktionsgangene i nogle af de største danske virksomheder, hos private kunstsamlere og blandt de mange besøgende, på nogle af de mere end 100 steder han har udstillet gennem årerne.

Vi lover ikke at sætte Søren i bås og håber blot, at hans frihed skildret i hans elskede frie fugl, vil frembringe mange flere store kunstværker; På lærreder, i skulpturform eller hvad han må ønske at berige os med.

Nedenfor finder du et udvalg af udstillinger, som Søren har haft eller deltaget i siden 2014:

 
Selsø Gods, 2017
Galleriet, 2017
Jyderup Sognegård, 2016
World Trade Center, Denmark, 2016
Kunstforeningen HUMLEN, 2016
SPX.FLOW, 2016
RADIOMETER Medical ApS, 2016
G4S Security Services A/S, 2016
Galleriet, 2016
Happy Xmas Trees International, Copenhagen, Denmark, 2015
Galleriet, 2015 
Deloitte, 2015 
Måløv Kulturhus, 2015
Dansac A/S, 20015
DSS, A Tetra Pak Company, 2015
FL. Smith A/S. 2015
Traktørstedet Store Peders Hus, event/udstilling. 2015 
Jarsbo Contemporary Art. 2015
Kennedy Centret. 2015
Bascon A/S, 2014
VESTMEDIA A/S Kirken, 2014
ABB A/S, 2014
IDA, 2014
Exhausto A/S, 2014
Albertslund Rådhus, 2014
Hjertingbadehotel, 2014
Kunstforeninger, 2014
Kulturhuset Mosaikken, 2014

 

 


{{amount}}