Øjebliksbilleder

Det er altid interessant at iagttage udvikling bagfra. Det giver en forståelse for hvad der skete, der måske igen gør det lettere, både at acceptere det der skete, og samtidig kunne danne forventninger og forudsigelse om hvad der skal ske næst.
 
I dag læser vi bedst i billeder. Mængden af informationer gør, at det er lettere hurtigt at læse et billede frem for en tekst. Alt serveres for os i korte indslag. Selv nyheder bliver afstemt i sekunder fremfor minutter. Der er så mange ting vi skal formidles, at der simpelthen ikke findes nok tid, til at kunne give os det hele hvis alt skulle skrive og analyseres.
 
Vi kan også se hvordan internettet og de tilkommende sociale medier underbygger dette tidspres. Små korte sætninger; Illustrationer og billeder. Alt koges ned til noget, der i virkeligheden er mindre end essensen og tilbage overlades vi til at skulle fantasere os om resten. Men det sker desværre sjældent at vi når at gøre os tanker, for inden vi kommer så langt, er vi allerede blevet præsenteret for nye indtryk og påvirkninger.
 
Maleriet som vi kender i dag og som altid har eksisteret siden de første hulemalerier, bygger i grundstenen på samme effekter; At der genskabes et hér og nu billede af en situation; Et øjebliksbillede. Men hvor de fotografier, der påvirker os i dag, pensler alt ud, eller minimalisere budskabet mest muligt, så vi hurtigt kan opfatte og gå videre, så arbejder malerkunsten i modsat retning, hvor vi tvinges til at iagttage og analysere, for at kunne forstå og modtage budskabet. Måske er det derfor, at vi ser maleriet kæmpe sine kampe specielt blandt den yngre generation. Kæmpe om den sparsomme tid vi giver os selv. En slags afvejning om vi vil bruge 30 minutter på et maleri eller et minut på 30 fotografiske indtryk. Måske er det en kamp mellem fordybelse og underholdning.
 
Hvis vi læser i kunsthistorien, begynder vi at forstå hvordan udviklingen har taget form. Fra det skelsættende øjeblik hvor impressionisterne startede kampen mod det første s/h fotografi og lod farverne definere motivet fremfor omvendt, at motivet bestemte farver. Maleriet skulle fra da af i endnu højere grad definere øjebliksindtrykket og gengives med hurtigere penselstrøg, der virkeliglig bevistes med de efterfølgende koloristers bredere og mere voldsomme pensler og farvegengivelser.
 
Siden er tilkommet mange kunstneriske strømninger og skoler, som det er med al udvikling. Man kan sagtens tale om, at kunsten på den måde altid har været en gengivelse af det aktuelle samfund, ligesom man på nogle områder kan tale om, at kunsten på samme måde har påvirket samfundet i ny retning.
 
Men vil kunsten fortsat kunne påvirke os, som den tidligere kunne; Dengang vi ikke havde andre medier at lade os påvirke gennem. Det virker ikke umiddelbart sandsynligt og spørgsmålet kunne derfor være, om kunsten så ikke langsomt mister sin berettigelse? Det virker omvendt heller ikke korrekt at lægge kunsten i graven. For med al udvikling, sker der konstant nyt og selv om verden bliver mindre og informationerne flere, så vil den menneskelige hjerne have brug for fordybelse mange år endnu. Vi kender det jo fra mange andre situationer, hvor vi føler at vi har behov for at koble af; At give os selv lidt luft, så sindet kan nå at absorbere alt og finde plads til nye indtryk og påvirkninger. Så kunsten har sin berettigelse, ligesom et dejligt stykke musik; En hyggelig frokost på terrassen; En dejlig gåtur i naturen; En spændende bog og så videre.
 
Måske har vi i virkeligheden mere end nogen siden brug for kunsten, så vi kan ”tvinge” os selv til igen at tænke, og lade noget der er anderledes og langt fra strømlinet, komme ind i vores bevidsthed for at gøre den større. Den fordybelse kunst kræver, er sikkert mere vigtig i dag end i går og hvis vi virkelig tør, så skal vi give os tid til at opleve de store glæder og sanselige påvirkninger, kunsten kan give. Ikke så meget for at brødføde kunstnerne, men i langt højere grad for at brødføde vores eget sind. Men vi skal turde at lukke ned for alt andet imens. Vi skal turde at gå imod strømmen, som kunsten altid selv har gjort.

- Bea
Galleri Bearte

Maj 2017