Kolorisme

Kolorismen finder sine rødder i stilen fra les Fauves, eller vilde fyr på fransk, der med Henri Matisse m.fl., bryder med impressionisternes realisme, som tydeligt ses også i ekspressionisterne, hvoraf Les Fauves var en del af, og i højere grad fokuserer på de stærke farver. Les Fauves eksisterer kun kortvarigt og skal kun nævnes, fordi stilen får stor betydning for efterfølgende kunstretninger og ikke mindst koloristernes.
 
Kolorismen kan bedst karakteriseres i dens brug af stærke og intense farver, som dominerer maleriet i højere grad end objektet, der males. Det bliver farverne, der definere objektet snare end objektet, der bestemmer valget af farver. Lyse steder, eller lyset i maleriet, er repræsenteret af varme farver som rød eller orange. I stedet for sort, blev der brugt kølige farver som grøn og blå. Denne brug af farver kommer fra opdagelser relateret til lysets spektrum. Sort og hvid som sådan, eksisterer ikke i koloristernes palet og i deres malerier bør man ikke kigge efter symbolske beskeder. De malede simple malerier, der skulle fortolke det umiddelbare indtryk og modsat f.eks. impressionisterne, skete det med brede og voldsomme penselstrøg, da farverne var det vigtigste.

Kolorismen fik hurtigt sit tag mange steder uden for Frankrig, og de vigtigste lande, der videreførte og eksperimenterede med kolorismen, var Skotland, Amerika og Polen.

Kapizm, eller polsk kolorisme, startede i 1924, da en gruppe studerende fra det polske kunstakademi, ønskede at rejse penge til en rejse til Paris for at udvide deres kunstneriske viden.

Parisudvalget (KP hvoraf kommer KaPizm) tilbragte 7 år i Paris, hvor de blev stærkt påvirket af den franske post-impressionisme. De blev kendt som "polske post-impressionister" og bragte mange af deres tillærte teknikker fra Frankrig til den polske kunst. De var en stærk faktor og ny bølge af malerier i mellemkrigstiden og blev et vigtigt modstykke til den Polske Romantisme.